Bliv medlem
Bliv medlem af STH og støt vores arbejde med at træne servicehunde
Læs mere ›Om STH
STH er en non-profit forening, der har til formål at hjælpe personer med fysisk funktionsnedsættelse, ved at bevilge specialtrænede servicehunde og bistå brugeren med vedvarende støtte og vejledning for at sikre et værdifuldt samarbejde, til gavn for både bruger og hund.
Foreningens succes skyldes blandt andet den frivillige bestyrelse samt en række uundværlige frivillige værtsfamilier, der lægger hjem og hjerte til en hvalp for at give den kommende servicehund et godt fundament til dens fremtidige karriere.
En servicehund starter sin uddannelse, når den som 8-10 uger gammel hvalp kommer hjem til en af vores frivillige hvalpeværtsfamilier. Når den er cirka 8-10 mdr. gammel, går den videre til specialtræning hos vores hundetrænere og instruktører. Se en STH servicehund bliver til.
Vi oplever en stigende efterspørgsel efter servicehunde, og vi har derfor brug for flere frivillige hvalpeværter, som har tid og lyst til at lægge hjem til en hvalp i 6-8 måneder.
Om dig/jer:
Her ses STHS mangeårige hvalpevært Lisbeth med to glade STH hvalpe
Servicehundeaspiranten Ludvig
Servicehundeaspiranterne Inger og Mc-Kinney
Miljøtræning
Hvalpeværtens vigtigste opgave er miljøtræning. Hvalpen skal præsenteres for forskellige slags mennesker, hunde og andre dyr, transportmidler, husholdningsapparater, lyde af forskellig slags mv.
Opdragelse
STHs hunde skal være velopdragne. De må ikke tigge, springe op ad gæster, ligge i møbler og senge eller være udfarende over for mennesker eller hunde. De skal kunne være alene hjemme, være rolige i sin kurv og kan være alene i bilen. STHs hvalpeværter bruger motivationsbaserede træningsmetoder, der i videst muligt omfang ignorerer uønsket adfærd og belønner ønsket adfærd.
Hvalpetræning
For at hvalpen kommer godt fra start træningsmæssigt, deltager hvalp og hvalpevært på STH hvalpe kursus på hver anden uge eller efter aftale. Her lærer hvalpen at omgås andre hunde og mennesker, at kunne samarbejde, når der er forstyrrelser i omgivelserne, og hvalpeværten får inspiration til øvelser, som kan trænes hjemme.
Vi afholder også møder online på Teams ca. 1 gang om måneden, og derudover arrangerer STH samlinger for hvalpe og hvalpeværter flere gange om året.
Håndtering
STHs hunde skal være trygge ved og fortrolige med at blive berørt overalt på kroppen, blive børstet, få renset ører, få børstet tænder og få klippet kløer. Hvalpeværterne øver dette helt fra start - i små etaper, og når hvalpen er træt og rolig. De skal også tilvænnes halsbånd, sele, snor og ID-vest.
Hvalpevært Søren Pedersen træner med servicehundeaspirant Ludvig
Hvalpevært Søren Sølling og servicehundeaspirant Inger
Hvalpevært Anne Pedersen og servicehundeaspirant Rover
Udfyld ansøgningsskemaet (du skal muligvis trykke på Aktivér redigering øverst i det gule felt) og indsend det hurtigst muligt til mail@sth-servicehunde.dk. Giv venligst mailen overskriften ”Hvalpevært”.
Vær opmærksom på, at der kan gå op til halvt år fra en hvalpevært er godkendt, og til der er indkøbt en egnet hundehvalp.
Bliv medlem af STH og støt vores arbejde med at træne servicehunde
Læs mere ›Støt os med kr. 200 ,- om året på mobilepay 15758 - eller se de mange andre muligheder for at give et bidrag
Læs mere ›