|
 |
 |
 |
|
Hvad enten det er en
dør der skal åbnes, en lyskontakt der skal tændes,
en kørestol der skal trækkes eller et barn der skal opmuntres
til genoptræning, kan en servicehund være hjælperen.
Servicehunde giver mennesker med bevægelseshandicap mulighed
for en friere og mere uafhængig hverdag. |
 |
 |
|
|
De tekniske hjælpefunktioner
som servicehunden kan udføre i dagligdagen, er de åbenbare
fordele ved en servicehund. Disse funktioner er meget vigtige, men
ligeså vigtige er de mindre synlige fordele, såsom det
varme og nære forhold der opstår mellem hund og menneske.
En servicehund kan endvidere bidrage med glæde, tryghed og venskab,
give øget ansvarsfølelse, opmuntre til fysisk aktivitet
og være et naturligt kontaktled til omverdenen. |
 |
 |
|
|
Samarbejdet mellem
hund og menneske har lange og stolte traditioner. Dette samarbejde
har bl.a. mundet ud i at vi i dag, med stor succes i hele verden,
anvender hunde til opgaver hvor de fungerer som erstatning for menneskets
krop, enten grundet nedsat funktion eller som en forlængelse
deraf. Hjælpehunde har i dag job som eksempelvis førerhunde
til helt eller delvist blinde personer og hørehunde som alarmerer
og signalerer til døve personer eller personer med nedsat hørelse.
Siden 1970’erne har man i USA – og senere i løbet
af 1990’erne i Danmark - også kendt til begrebet servicehunde.
STH specialtræner servicehunde til at hjælpe mennesker
der grundet sygdom eller ulykke har et eller flere fysiske handicap.
Eksempler herpå er delvis lammelser, sclerose, polio, muskelsvind,
spasticitet eller amputation af lemmer.
STH stiller gratis servicehunden til rådighed for brugeren.
Læs mere i afsnittet en servicehund bliver til og ansøgning.
|
 |
|