Ansøg om at blive hvalpevært
Er du interesseret I at blive vores nye hvalpevært, så skal du udfylde ansøgningsskemaet på denne side.
Som frivillig hvalpevært hos STH bliver du en uundværlig del af rejsen fra nysgerrig hvalp til specialtrænet servicehund. I et år får du glæden ved at opdrage, træne og give en hvalp trygge rammer – og samtidig gør du en livsforandrende forskel for et menneske med bevægelseshandicap.
Har du nogensinde drømt om at gøre en kæmpe forskel i andres liv, mens du har det sjovt og lærerigt derhjemme? STH er en non-profit forening, der hjælper mennesker med bevægelseshandicap ved at give dem en specialtrænet servicehund. Og det bedste? Du kan være med!
Vores arbejde er kun muligt takket være vores fantastiske frivillige – fra den dedikerede bestyrelse til de utroligt vigtige værtsfamilier, som åbner deres hjem og hjerter for en hvalp. Disse hvalpe vokser op til at blive mere end bare kæledyr; de bliver uundværlige hjælpere for deres fremtidige ejere.
Som STH hvalpevært får du den unikke chance for at være den første vigtige del af en servicehunds rejse. Fra de er 8-10 uger gamle, indtil de er omkring 10-12 måneder, vil du være deres guide ind i verden, hjælpe dem med at forstå og navigere i deres omgivelser og lære dem de grundlæggende færdigheder, de har brug for.
Vi leder efter dig, som:
Servicehundeaspirant Civa
Servicehundeaspirant Axel
Servicehundeaspirant Ralle
Udforsk verden sammen og introducer hvalpen for livets mangfoldighed fra møde med andre mennesker og dyr, forskellige lyde fra transportmidler og forskellig natur- og byomgivelser.
Brug motivationsbaserede træningsmetoder for at forme en velopdragen hund, der ikke tigger, springer op, ligger i møbler eller er udfarende. Kan være alene hjemme og alene i bilen.
Deltag i STHs hvalpekursus for tips, tricks og socialisering.
Hjælp hvalpen med at blive tryg ved almindelig pleje og håndtering.
Hvalpevært Simone træner med servicehundeaspirant Dexter
Miljøtræning af servicehundeaspirant Ralle
Hvalpevært Elisabeth og servicehundeaspirant Karl
Er du interesseret I at blive vores nye hvalpevært, så skal du udfylde et ansøgningsskema. Du udfylder ansøgningsskemaet digitalt her.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere info til det at være hvalpevært.
Er du interesseret I at blive vores nye hvalpevært, så skal du udfylde ansøgningsskemaet på denne side.
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål fra familier, der overvejer at ansøge om at blive STH hvalpeværter.
Velkommen til servicehundeaspiranten Malou og vores erfarne hvalpeværter Pia og Bo.
Civa er den 10. hvalp, som Jette og Søren har åbnet deres hjem og hjerter for.
Vil du støtte vores arbejde? Alle bidrag hjælper os med at træne og udplacere servicehunde til mennesker med bevægelseshandicap. Du kan bl.a. støtte gennem et engangsbeløb, medlemskab, gavebevis eller testamentarisk gave.
Som frivillig er du med til at gøre en forskel for andre - og får samtidig gode oplevelser og nye kompetencer. Vi har altid brug for en ekstra hånd, og alle slags kræfter er unikke.
STH specialtræner retrievere til at blive ADI-certificerede servicehunde, som kan hjælpe mennesker med fysiske handicap i hverdagen. Gennem 1,5–2 års intensiv træning, sundhedstjek og socialisering bliver hundene klar til at udføre praktiske opgaver og skabe tryghed for deres brugere.