Et nyt liv som hvalpevært

Hos familien Tommerup Madsen har datter Annas skoleprojekt betydet, at en ny, firbenet beboer er flyttet ind.

Anna Tommerup Madsen på 18 år skulle til et skoleprojekt vælge et emne, der også havde et praktisk element. Hun valgte, at det skulle handle om, hvordan man kan hjælpe mennesker, og faldt i den forbindelse over servicehunde. Herfra lå det lige for at ansøge STH om at blive hvalpevært. Det krævede ikke megen overtalelse af mor Lisbeth, men far Jan var lidt mere skeptisk til at starte med, da han ikke umiddelbart havde noget stort ønske om at få hund.
”Men det her er anderledes, da det er for en afgrænset periode, og ikke de næste 10 år man binder sig”, fortæller han. Så med hele familien ombord, læste de om at blive hvalpevært på STHs hjemmeside og Anna sendte en ansøgning af sted.

Ilja flytter ind
I løbet af foråret 2021 flyttede Ilja ind hos familien. Forud for indflytningen var naturligvis et hjemmebesøg og et grundigt interview forestået af STH’s hvalpekoordinator Betina. Familien havde selvfølgelig forberedt sig på, at en lille firbenet tumling flyttede ind. Og så alligevel.
”Man tror, man er klar til, at der flytter en hvalp ind, men det er man nok aldrig helt… ” fortæller Jan, og de andre griner.
"Alt var jo nyt i starten. Jeg var overrasket over, hvor livlig hun var og, hvor meget hun bed i os haserne, og i det hele taget bed og brugte munden til at undersøge alt. Men så var det jo rigtigt godt at snakke både med instruktører og andre hvalpeværter, som kunne fortælle, at det er helt normal hvalpeadfærd, og få nogle tips og tricks til afledning og anden adfærd, som vi kunne rose hende for, fortæller Lisbeth.

Aftalen har været fra start, at Anna tager tjansen om natten. Den første tid sov hun sammen med Ilja på gulvet, men nu har hun efterhånden lært at sove i sin egen kurv. Og har præsteret at sove helt til kl. 5 om morgenen, ikke mindst.
- Vi oplevede også, at hun blev helt fjollet og fes rundt om aftenen – og vi tænkte, hvad sker der mon her? Der var det også rigtigt godt at snakke med instruktøren, som fortalte, at den slags ulvetimeopførsel var meget normalt og, hvordan vi så kunne håndtere den situation også, supplerer Jan.

Alle STH hvalpeværter er tilknyttet en instruktør, som klæder dem på til de nye opgaver, der venter, men også er klar med hjælp undervejs. Selvom der har været meget nyt, har det dog været en stor hjælp, at der er klare instrukser og hjælp at få.”Det er jo lagt et socialiserings- og træningsprogram for hende, kan man sige, der er nogle ting, hun skal træne og kunne.”

Hvalpetræning
Den første hvalpeværtstræning lå ikke så lang tid efter de havde fået Ilja hjem, hvilket var en stor fordel.
”Det var rigtig fedt at være afsted, og se andre, og udveksle erfaringer så tidligt i forløbet”, fortæller de samstemmende.
Udover hvalpetræningen, så går Anna også på hvalpekurser med Ilja. På kurserne øver de både motorik, hverdagslydighed og andre signaler. ”Det er superfedt. Både at lave øvelser, og se hundene, når de leger. Det er virkelig sjovt at se de andre hunde, se deres personlighed. Ilja kan allerede dæk, sit og plads”, fortæller Anna stolt.

Glæde på fire ben
Selvom omvæltningen er stor, og det er en helt ny hverdag og liv med en hvalp, så lever det indtil videre op til forventningerne, som for Annas vedkommende var høje.
”Altså, jeg troede, det ville blive godt, men det er meget federe, end jeg regnede med”, smiler hun.
På trods af kradsen i tapeter og bid i haser, så er der heldigvis også mange positive ting ved at få en lille hvalp inden for dørene.
”Hun er jo så glad, når man kommer hjem, det er rigtig dejligt”, siger Lisbeth, og Anna fortsætter;
”Når man har en dårlig dag, så skal man ikke lede længe efter noget godt, for det løber rundt på fire ben derhjemme.”

Hvalpen følges hele vejen
Men en dag skal Ilja, ligesom andre STH hvalpe videre til specialtræning. Hvordan det bliver at give hvalpen videre, ved familien ikke endnu.
”Men vi er jo gået ind i det med åbne øjne. Man ved fra start, at hun ikke er vores egen hund, og at hun skal videre. Vi bliver selvfølgelig spurgt om det tit, men vi er jo med til at træne hunden til en, der har brug for den, og det tror, jeg er vigtigt at huske på. Selvom det selvfølgelig nok bliver svært”, siger Lisbeth. ”Jeg synes også, det hjælper at huske på, at hunden får et rigtig godt og aktivt hundeliv. STH følger hunden hele dens levetid, og sørger for, at den bliver ordentligt behandlet. Det synes, jeg er rigtigt vigtigt”, siger Jan.

Lisa Klint, administrationschef hos STH, supplerer: ”STH går aldrig på kompromis med matchingen mellem hund og den kommende bruger. Når hvalpeværten senere oplever, hvor servicehunden er kommet hen, og ser den dybe kontakt mellem hund og bruger, og den hjælp servicehunden udgør, får det ofte hvalpeværter til at lægge billet ind på en ny hvalp igen.”