Hvalpevært med hjerterum

Heidi Gry Jaqué er hvalpevært for sin fjerde STH hvalp. Et frivilligt job, som bringer meget glæde, gode oplevelser og en lille smule vemod.

I det års tid de frivillige hvalpeværter i STH lægger hus til en hvalp, er der et spørgsmål de kan være helt sikre på at få stillet: ”Hvordan KAN du dog give hvalpen fra dig?”
”Nogle gange spørger folk, som om vi er helt hjerteløse”, griner Heidi. ”Men vi ved jo fra start, at hvalpen kun er til låns og ikke skal være en familiehund. Ligesom børn vokser op, flytter hjemmefra og starter på uddannelse, så skal en servicehund jo også videre med sin ”karriere”. Selvfølgelig er det vemodigt, og der bliver fældet tårer, men det er også okay”, fortæller hun.

Der var stadig halv-små børn i huset, da de fik deres første STH hvalp. Derfor brugte de meget tid på at snakke med børnene om, at det jo kun var en hvalp, der skulle være hos dem et års tid. Det tog børnene fint.
”Jeg har fra start gjort meget ud af at sige, at det ikke er vores hund. Jeg italesætter det over for alle, både familie og venner og folk man møder på gåturen. Det er også for min egen skyld, at huske på at det er en servicehunde-hvalp, der skal videre til specialtræning.”
Selvom bevidstheden om at hunden skal videre, er vigtig at have med, så er kærligheden og omsorgen den samme, som havde det været en familiehund.
”Der er ikke nogen distance på den måde. Der bliver nusset og kælet lige så meget”, fortæller Heidi.
Samtidig er det også værd at huske på, at hunden jo ikke føler tristhed på den måde, vi gør.
”Det hjælper jo også, at man ved, at de ikke ligger i et hjørne og piber og savner én. Hunde lever i nuet, og de knytter sig til deres bruger og er lige så tilfredse og glade dér.”

Vigtige erfaringer
Som hvalpevært skal man ud over de fælles hvalpeværtstræninger også gå på hvalpemotivationskurser. Meget af hvalpens træning ligger dog også i den socialisering, som værterne sørger for. Heidis STH hvalpe har både været med i Legoland, på bilferie og alle steder, hvor familien er.
Faktisk har hun oplevet, at det næsten bliver mere spændende for hver ny hvalp, hun har haft, også selvom de er vidt forskellige i temperament og sind.
”Det er superspændende at få en ny hvalp, for man får jo den unikke mulighed at bruge sin hvalpeerfaring med det samme. Al den viden man opbygger, bliver klogere på, den kan man anvende på næste hvalp. Når man får en familiehund, lærer man også meget om hvalpe og træning, men det glemmer man jo, når man forhåbentlig har hunden i mange år, inden man måske får en ny hvalp.”
STH servicehunden Bellona var den første hvalp, Heidi og familien havde, og hun er nu udplaceret som servicehund. De to næste hvalpe er lige nu i specialtræning hos STHs instruktører. Lige for tiden er det STH hvalpen Jubi fra januar 2021, der bor hos Heidi og familien.
I starten skal man være forberedt på at få inddraget sin nattesøvn i et vist omfang.
”Altså, de skal jo tisse om natten, så der må man op. Men kun én gang, hvis man er heldig”, griner hun.
”Den første tid er jo fantastisk men også lidt hård. De er jo stadig helt nuttede små, fluffy hvalpe, når vi får dem hjem. Men selvom de vokser hurtigt, er de jo stadig nuttede ”, fortæller hun smilende, mens vi går med Jubi, som er knap 6 måneder, og som måske nok har smidt hvalpefedtet men stadig får megen opmærksomhed og mange smil på turen.

Det hele værd
Belønningen som hvalpevært, ud over de mange oplevelser og den kærlighed, der følger med, er bevidstheden om, hvad en servicehund betyder for sin servicehundebruger. Men det betyder også meget for hvalpeværterne at følge med i træningen, når de har givet hvalpen videre til specialtræning.
”Det er rigtigt dejligt at høre, hvordan de klarer sig. Det betyder virkelig meget. Man vil jo gerne have, at de klarer alle testene. På den måde er det jo lidt et projekt, man gerne vil se lykkes.”
Heldigvis går langt de fleste STH hvalpe videre i programmet og bliver udplaceret som servicehunde - ikke mindst takket være Heidi Gry og alle de andre hvalpeværter.

”Det rører mig meget, når jeg første gang ser hundene i deres blå vest. Det er lidt ligesom en studenterhue symbolet på, at de nu er klar til at komme ud og være servicehund for et andet menneske. Det er meget rørende”, fortæller Heidi.

Til hvalpetræning med de andre hvalpeværter

Heidi-Gry og Jubi

En servicehund skal være tryg og glad for at blive rørt på hele kroppen