Ansøg om en servicehund
For at søge om en hund hos STH – Servicehunde til Handicappede skal du sende os en mail, hvorefter du vil modtage en formular du skal udfylde. Når vi har modtaget din ansøgning, behandler vi den inden for ca. 3 måneder.
Mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse, bosat i Danmark, kan ansøge om servicehunde uden offentlig afgang og servicehunde hos STH. Ansøgningsprocessen rummer flere trin – fra skriftlig ansøgning og personligt interview til vurdering og eventuel optagelse i vores ansøgerpulje – og kan tage op til to år, før det rette match findes.
Bemærk: Vi træner kun hunde til mennesker med et bevægelseshandicap.
STH træner hunde til børn og voksne med fysisk funktionsnedsættelse.
For at komme i betragtning til en service- eller servicehunde uden offentlig afgang, skal ansøgeren altså have et bevægelseshandicap.
Fysisk funktionsnedsættelse kan eksempelvis være; delvis lammelse, sklerose, polio, muskelsvind, cerebral parese, spasticitet, rygmarvsskade eller amputation af lemmer.
Mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, bosat i Danmark, kan søge om en service- eller servicehunde uden offentlig afgang hos STH.
Børn og unge over 10 år, og under 18 år, henvises til at søge om socialhund.
Vi tilbyder desværre ikke hjælp til voksne eller familier med børn, der har diagnoser som autisme, ADHD, angst, PTSD eller lignende.
Vi træner og udplacerer ikke hunde til personer med psykiske diagnoser og har derfor heller ikke mulighed for at rådgive om dette.
Vi kan heller ikke tilbyde vejledning i forbindelse med køb eller valg af private hunde, og vi tilbyder ikke træning eller certificering af egne hunde.
Ansøgningsprocessen er opdelt i forskellige steps, som du kan læse mere om herunder.
For at ansøge om en servicehund skal du udfylde vores ansøgningsskema.
Ansøgningsskema kan rekvireres på mail@sth-servicehunde.dk.
STH behandler din ansøgning indenfor ca. 3 måneder efter modtagelsen.
Vi vender tilbage, hvis vi har brug for mere information, eller har spørgsmål. Efter vurdering af den skriftlige ansøgning sender vi enten et afslag, eller inviterer til et uddybende interview eller sender et afslag, hvis vi ikke mener at vi kan hjælpe dig. Vi forbeholder os ret til at afvise en ansøgning uden yderligere begrundelse.
Hvis vi vurderer, at der er grundlag for at få uddybet behov og interesse, vil vi aftale et personligt interview. Før interviewet finder sted vil vi bede dig om at ansøge din kommune om servicehund som hjælpemiddel efter §112.
Et interview er ikke en garanti for godkendelse, men et skridt i processen.
STH's ansøgningsudvalg foretager en evaluering om din ansøgning kan accepteres, og du vil blive optaget i vores pulje af godkendte ansøgere. Herefter kan der gå op til 2 år, før det rigtige match mellem hund og ansøger kan finde sted. I nogle tilfælde kan det dog gå hurtigere.
STH vil dernæst lære dig og dine behov bedre at kende, og begynde at se efter det rigtige servicehunde-match. I denne proces kan vi invitere dig til at træne med nogle forskellige servicehunde, og en decideret træningsplan bliver lagt i samarbejde med instruktørteamet.
STH kan desværre ikke hjælpe alle - dels har vi begrænsede midler til indkøb og træning, og dels er en servicehund ikke en hyldevare, og nogle ansøgere kan have behov, der kræver en helt særlig hund.
Vi har derudover en række kriterier, der også udelukker, at man kan få en servicehund gennem STH.
Læs vores politik om forskelsbehandling her.
For at søge om en hund hos STH – Servicehunde til Handicappede skal du sende os en mail, hvorefter du vil modtage en formular du skal udfylde. Når vi har modtaget din ansøgning, behandler vi den inden for ca. 3 måneder.
At få en servicehund er en stor beslutning og en livsstil, der kræver både tid, ansvar og ressourcer. Hos STH kan kun mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse, som kan ansøge om en servicehund, og vi anbefaler grundige overvejelser om motivation, økonomi og netværk, før du søger.
STH specialtræner retrievere til at blive ADI-certificerede servicehunde, som kan hjælpe mennesker med fysiske handicap i hverdagen. Gennem 1,5–2 års intensiv træning, sundhedstjek og socialisering bliver hundene klar til at udføre praktiske opgaver og skabe tryghed for deres brugere.