Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Assistance Dogs International Digitale ID-Kort

STH har udstedt ADI ID-kort til alle STH-brugere, hvalpeværter, trænere og instruktører.

7. august 2023

Nyt digitalt ID-kort fra Assistance Dogs International skal gøre det mere sikkert at identificere godkendte service- og førerhunde.

STH - Servicehunde til Handicappede er et akkrediteret medlem af Assistance Dogs International, og har derfor udstede digitale ADI ID-kort til alle STH brugere, hvalpeværter, trænere og instruktører, så de nu kan fremvise et internationalt anerkendt ID-kort på en app på deres telefon når relevant.

Id Halv Barkode med team Christina og servicehunden Frigga

STH servicehunde-teams har aflagt og bestået en såkaldt ADI offentlighedstest, hvor servicehundeteamet viser, at de har trænet sikker færden i det offentlige rum. Servicehundene er særligt trænede til at holde sig til deres bruger, hjælpe dem med praktiske ting og gå pænt under brugerens kontrol. Servicehundebrugerne er ligeledes trænet i at tænke i både egne og omgivelsernes sikkerhed, være forudseende og håndtere servicehunden på en sikker, tryg og venlig måde.

Alle STH servicehunde er udstyrede med STHs blå ID-vest og alle STH servicehundeaspiranter bærer en gul vest med ID mærke fra STH.

To servicehunde der ligger med ryggen til med deres ID veste på

Lisa Klint, administrationschef i STH oplyser: ”Servicehunde og førerhunde er et hjælpemiddel og må i følgeskab med deres bruger få adgang til offentlige steder, hvis stedet tillader det. Fødevarestyrelsen slår fast, at servicehunde har adgang til butikker og restauranter uden at stedet risikerer en sur smiley. Ifølge loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er det ulovligt at diskriminere eller forskelsbehandle mennesker med handicap. Vi håber derfor med dette nye digitale ID-kort, at butikker, restauranter m.m. nemmere kan se, at her er tale om et akkrediteret servicehunde-team, og at servicehunden er et godkendt hjælpemiddel.”

Det digitale ID-kort er også en respons på øgede krav fra blandt andet luftfartsselskaber, der forventer, at teamet (bruger og servicehund) har bestået en offentlighedstest, og at hunden er trænet gennem et ADI akkrediteret program.

På verdensplan er der mere end 36.000 servicehundeteams i 40 lande fra Assistance Dogs International og International Guide Dog Federation.

Læs mere om adgang og rettigheder her.

Læs lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap her.

HAR DU SPØRGSMÅL?

STH - Servicehunde til Handicappede

Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

LÆS OGSÅ...

Servicehund der kigger på hinanden og har en ID vest på

Støt os

Vil du støtte vores arbejde? Alle bidrag hjælper os med at træne og udplacere servicehunde til mennesker med bevægelseshandicap. Du kan bl.a. støtte gennem et engangsbeløb, medlemskab, gavebevis eller testamentarisk gave.

Servicehun med en kurv i munden ved siden af sin bruger i et shoppingcenter

Adgang og rettigheder for servicehunde

En servicehund er specialtrænet til at udføre nytteopgaver, for en person med fysisk funktionsnedsættelse, og har en række rettigheder almindelige familiehunde ikke har.

Flere nyheder fra STH

Læs de seneste nyheder, historier og opdateringer fra STH – og få indsigt i vores arbejde, information om vores arrangementer, og mød de hvalpe og mennesker, som får glæde af vores servicehunde.

Enzo Ligger I Graesset

Flere nyheder fra STH

Læs de seneste nyheder, historier og opdateringer fra STH – og få indsigt i vores arbejde, information om vores arrangementer, og mød de hvalpe og mennesker, som får glæde af vores servicehunde.