Præsentation af endnu et nyt STH team
Tillykke til Christian og STH servicehunden Sorba.
26. september 2023
Sorba er Christians anden STH servicehund. I mange år nød Christian godt af servicehunden Laurits hjælp og selskab. Da Laurits døde (gammel og mæt af dage) var savnet stort, og Christian ansøgte derfor om at få en ny servicehund. Nogle måneder senere var der heldigvis en mulig match, og vi kunne påbegynde prøvetræningen med den flotte (og lidt frække) og dygtige sorte labrador retriever.
Christian og Sorba har over foråret og sommeren opbygget en rigtig god relation, og Christian nyder både godt af Sorbas hjælp i dagligdagen og alle de lange ture i naturen, som en servicehund også giver anledning til.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Flere nyheder fra STH
Læs de seneste nyheder, historier og opdateringer fra STH – og få indsigt i vores arbejde, information om vores arrangementer, og mød de hvalpe og mennesker, som får glæde af vores servicehunde.
