Politik om forskelsbehandling

STHs politik i forhold til forskelsbehandling vedr. brugere og ansatte. STH følger dansk lovgivning på området.

Vejledning fra beskæftigelsesministeriet:

Forskelsbehandlingsloven

Kort om loven

En arbejdsgiver bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der skal ansættes til et bestemt job, og hvilke kvalifikationer der er nødvendige for at udføre jobbet. Lovgivningen om forskelsbehandling opstiller dog visse begrænsninger.

Det er forbudt at forskelsbehandle på det danske arbejdsmarked på grund af:

• race, hudfarve eller etnisk oprindelse
• religion eller tro
• seksuel orientering
• national eller social oprindelse
• politisk anskuelse
• alder
• handicap

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder ved ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse. Loven forbyder også chikane eller annoncer, som forskelsbehandler på grund af etnisk oprindelse, seksuel orientering, alder m.v. Forskelsbehandlingsloven indeholder også et forbud mod diskriminerende annoncer.

En lønmodtager, der bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på en godtgørelse.

Du kan klage til ligebehandlingsnævnet

Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling kan behandles af ligebehandlingsnævnet.

Direkte og indirekte forskelsbehandling

Forskelsbehandlingsloven forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling.

• Direkte forskelsbehandling er fx, hvis en arbejdsgiver undlader at ansætte en person eller afskediger en medarbejder med den begrundelse, at han eller hun er af en bestemt race, hudfarve, religion eller har et handicap.
• Indirekte forskelsbehandling er fx, hvis en arbejdsgiver stiller krav, der ikke er saglige i forhold til det job, der skal besættes, og kvalifikationskravet rammer en bestemt gruppe.
• Et formelt set neutralt kvalifikationskrav kan være sprogkrav. Hvis kravet rammer en bestemt gruppe, fx personer med en anden etnisk oprindelse end dansk, må man vurdere, om kravet er rimeligt i forhold til arbejdsopgaven.

Særlige regler for alder og handicap

Herunder kan du læse mere om særlige regler ved forskelsbehandling på grund af:

• Alder: Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er ikke absolut. Det er fx muligt at aftale, at medarbejdere skal fratræde, når de fylder 70 år.
  Der gælder også særlige regler for afskedigelse, aflønning og ansættelse af unge under 18 år.
• Handicap: Arbejdsgivere har en forpligtelse til at tilpasse arbejdspladsen i forhold til ansatte med handicap. Det betyder, at en arbejdsgiver objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige på arbejdspladsen, for at en handicappet kan bestride stillingen.
  Hvis udgiften er uforholdsmæssigt stor, kan arbejdsgiveren afvise at ansætte ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgiften i et vist omfang betales af det offentlige.
  
  

Positiv særbehandling

Forskelsbehandlingsloven forbyder ikke, at generelle arbejdsmarkedspolitiske initiativer gør noget særligt i forhold til enkelte grupper. Bestemmelsen om positiv særbehandling giver dog ikke den enkelte arbejdsgiver mulighed for at igangsætte projekter, der skal fremme at fx andre etniske grupper er repræsenteret på virksomheden.• Positiv særbehandling kan kun sættes i værk for at fremme en gruppes generelle beskæftigelsesmuligheder.

Navnlig om forskelsbehandling på grund af handicap

Danmark har forpligtet sig til at overholde FN´s Handicapkonvention, som skal medvirke til at sikre, at ingen udsættes for usaglig forskelsbehandling på grund af handicap.
Den eksisterende lovgivning skal gælde for alle, uden diskrimination, og offentlige myndigheder har en forpligtelse til at sikre, at mennesker med handicap også i praksis har samme muligheder som andre.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det ikke lovligt at forskelsbehandle på grund af handicap i forhold til grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. ytringsfrihed, ret til privatliv og ret til at færdes frit.

I 2018 trådte lov om forbud mod handicapdiskrimination i kraft. Loven supplerer beskyttelsen mod diskrimination på arbejdsmarkedet, og gælder på alle områder i samfundet, dog ikke i rent private aktiviteter.
Både direkte og indirekte diskrimination på grund af handicap er forbudt, herudover kan chikane i nogle situationer betragtes som ulovlig forskelsbehandling.

Man kan klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap, og man kan få tilkendt en godtgørelse ved overtrædelse af forbuddet.

Loven indeholder en tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren i forhold til lønmodtagere med handicap. Tilpasningsforpligtelsen betyder, at en arbejdsgiver i forhold til en kvalificeret person med handicap objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige på arbejdspladsen, for at en person med fx nedsat hørelse rent praktisk kan bestride stillingen. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at udgiften er uforholdsmæssig stor, kan arbejdsgiveren afvise ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgiften i tilstrækkeligt omfang betales af det offentlige. Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne administrerer reglerne. Flere oplysninger kan fås dér.

STH/RR/09.2020

HAR DU SPØRGSMÅL?

LÆS OGSÅ...