Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Uddannelse til instruktør

At træne hunde til mennesker med et bevægelseshandicap er en krævende og omfattende opgave. Vi tilbyder desværre ikke kurser eller uddannelse inden for træning af servicehunde.

STH får mange henvendelser fra folk, der vil høre mere om muligheden for oplæring, uddannelse og/eller ansættelse i foreningen. Vi er glade for interessen, men STH har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at uddanne andre til at træne, eller assistere med træning af, servicehunde.

 

Et stort ansvar

Det er et meget stort ansvar man påtager sig, når man tilbyder at træne en hund til en anden person, og ansvaret er særlig stort og tungtvejende, når denne person har et fysisk handicap.

STH tager denne opgave meget alvorligt, og der er flere grunde til, at vi ikke mener, man bør kaste sig ud i at træne servicehunde til andre, heller ikke selv om man har erfaring med at træne familiehunde.

Det er en lang og krævende proces at forestå denne form for specialtræning af hunde. Og faktisk er specialtræningen af hunden, altså indlæringen af de praktiske hjælpefunktioner, kun en mindre del af det samlede projekt.

 

Instruktørens rolle og kompetencer

Som servicehundeinstruktør er det ligeså vigtigt, at man har et stort kendskab til diverse sygdomme og fysiske handicaps. Hvordan de kommer til udtryk, hvilke muligheder personen har, samt hvilke evner man kan trække på, hvilke hjælpemidler man kan anvende osv.

Instruktøren skal naturligvis også have stor viden om hundes adfærd og behov. Man skal evne at formidle viden om indlæring, træning og hundens adfærd. Man skal have stor indsigt i de forhold, der gør sig gældende med hensyn til at ”matche” den handicappede person med den ”rigtige” servicehund. Dernæst skal man kunne overføre hundens indlærte færdigheder samt tilpasse disse, til kandidatens behov. Servicehundeinstruktøren skal også have omfattende erfaring med ”problemløsning” i alle aspekter.

 

Ikke en simpel opgave

Som det forhåbentlig fremgår er det ikke en simpel opgave at træne servicehunde. Når vores servicehunde bliver matchet med en bruger, ligger der mange timers træning bag - alt sammen med det formål at skabe det bedste team, til glæde for både bruger og hund. 

LÆS OGSÅ...

Servicehunde der ligger på gulvet ved siden af deres brugere til graduation

Vores servicehunde

STH specialtræner retrievere til at blive servicehunde, som kan hjælpe mennesker med bevægelseshandicap i hverdagen. Gennem 1,5–2 års intensiv træning, sundhedstjek og socialisering bliver hundene klar til at udføre praktiske opgaver og skabe tryghed for deres brugere – med støtte fra STH gennem hele hundens liv. Servicehunden og brugeren er et ADI-Certificeret team.

Bliv hvalpevært for STH

Som frivillig hvalpevært hos STH bliver du en uundværlig del af rejsen fra nysgerrig hvalp til specialtrænet servicehund. I et år får du glæden ved at opdrage, træne og give en hvalp trygge rammer – og samtidig gør du en livsforandrende forskel for et menneske med fysisk funktionsnedsættelse.

Glade Hvalpeværter Med Golden Retriever Hvalp

Bliv hvalpevært for STH

Som frivillig hvalpevært hos STH bliver du en uundværlig del af rejsen fra nysgerrig hvalp til specialtrænet servicehund. I et år får du glæden ved at opdrage, træne og give en hvalp trygge rammer – og samtidig gør du en livsforandrende forskel for et menneske med fysisk funktionsnedsættelse.